Fiskeudstyr
Fiskeudstyr i Big Farm består af to separate sæt, bådbesætning og tilbehør til havekspeditioner, samt personlig udrustning med fiskestang, hjul, line og agn til klassisk fiskeri efter bestemte fisk. Hver enkelt del har et klart formål, fra hurtigere sejlads over beskyttelse af båden mod hajer, isbjerge og storme til valg af agn til karper eller stører. Jeg har skrevet ned, hvad de enkelte kategorier bruges til, og hvordan jeg ville prioritere dem.
Fiskeudstyr deles i bådudstyr og personlig udrustning
Udstyret til fiskeri i Big Farm falder i to grupper, som man arbejder helt forskelligt med. Den første gruppe hører til båden og havekspeditionerne – det er besætningsmedlemmer og tilbehør, som afgør, hvor mange fisk båden fanger pr. time, hvor hurtigt den sejler til fiskepladsen, hvor længe fiskeriet varer, hvor beskyttet båden er mod farer, og hvor meget af fangsten der kan være i lastrummet. Den anden gruppe er personlig fiskeudrustning – fiskestang, hjul, line og agn, som jeg vælger ud fra, hvilken bestemt fisk jeg lige nu fisker efter.
Begge grupper kan opgraderes uafhængigt af hinanden. Ved havekspeditionen giver det mening at komplettere hele besætningen på én gang, mens jeg ved den personlige udrustning derimod skifter stænger og agn efter mål – jeg tager én kombination til karper ved bredden og en anden til tun på åbent hav.
Bådens besætning afgør fangst, sejlhastighed og fiskeriets varighed
På havekspeditionen besætter jeg tre forskellige roller. Antallet af fisk fanget pr. time tager besætningsmedlemmer som James, Roy, Paul, Nancy eller John sig af – hver har sin egen historie (James mistede endda et øje under fangst af en sværdfisk), men alle øger i sidste ende fangsten. Sejlhastigheden, altså hvor meget tiden på vej til det valgte område forkortes, har bådmekanikerne Joe, Jim, Carol, Ian og Bridgitte ansvaret for – Joe er ligefrem en mester i det, han kan angiveligt presse 10 % mere effekt ud af hver turbine. Den tredje rolle, fiskeritid, hører til besætningen omkring Russell, Gerald, Lisa, Victor og Walter.
Det har vist sig at fungere godt for mig ikke kun at satse på én rolle – kortere sejlads betyder mere tid direkte på fiskepladsen, men uden besætning til fangst pr. time bliver den sparede tid alligevel ikke udnyttet fuldt ud.
Beskyttelsesudstyr beskytter båden mod hajer, storme og isbjerge
Jo længere båden sejler på havet, jo større er risikoen for, at den støder på noget farligt, og det er det, beskyttelsesudstyret bruges til. En sonar advarer besætningen i god tid mod et hajangreb, så der kan reageres, før der sker skade. Erfarne søfolk, som har sejlet mellem isflager, kan genkende isfare og undgå den sikkert. Mod havstorme står en besætning hærdet af mange års sejlads, og mod blæksprutter hjælper paradoksalt nok flasker med blæk, som får blæksprutten til at forveksle båden med en slægtning. En kraftig turbine kan desuden få båden ud af kløerne på farlige havhvirvler.
Det udstyr ville jeg primært sørge for før længere ekspeditioner til fjernere og mere risikofyldte områder – på en kort tur tæt på hjemmet kan jeg klare mig uden det.
Net, bure og fiskeredskaber på båden bestemmer fangstens type
Ud over besætning kan båden også udstyres med bestemte redskaber til fiskeri. Nettet er det mest universelle redskab, det er især velegnet til sild og kan bruges fra en lille dam til fiskeri på åbent hav, mens et slæbenet trukket efter båden uden stor anstrengelse fanger rejer. Til de enkelte fiskearter findes der specialiserede stænger direkte til havekspeditionen – en er bygget til sværdfisk, en anden til laks, en grafitstang til torsk og den mest robuste udgave til store og stærke fisk som tun. Til skaldyr bruges en østersrive, et træbur til hummer og en si til at samle muslinger op fra store dybder.
Fangsten fra hele ekspeditionen skal derefter opbevares et sted – fra en lille køleboks over et køleskab og en premium-termoboks til en fryser, som klarer selv de dage, hvor fiskene bider den ene efter den anden. Lagerstørrelsen ville jeg vælge efter ekspeditionens længde, ikke efter hvad jeg lige har ved hånden.
Personlig stang, hjul og line udgør grundudrustningen ved bredden
Til klassisk fiskeri uden for den store båd har jeg brug for en stang, et hjul og en line. Med stænger starter jeg med en træ- eller bambusstang, som klarer grundlæggende ekspeditioner, og med stigende erfaring skifter jeg til en karbonstang, der anbefales til dybere vand, eller eventuelt en glasfiber- eller high-tech-stang til de mest krævende fiskere. Hjulet vælger jeg efter fiskestil – fra et simpelt til begyndere til et elektrisk hjul, som næsten trækker fisken ind af sig selv, eller premium-hjul, som erfarne fiskere betragter som toppen inden for deres felt. Linen vælger jeg efter miljø og fiskens styrke – monofilamentline er velegnet til fiskeri fra bredden, fluorcarbon derimod til dybere og saltvandsfarvande, begge i let, medium og tung udgave.
Til at starte med er et grundsæt helt tilstrækkeligt, den præcise kombination af stang, hjul og line finder jeg først frem, når jeg sigter mod en bestemt fisk eller lokation.
Agn, spand og kuffert supplerer udrustningen på ekspeditionen
Universelle kroge og agn af typen Minnow eller Shad fungerer til almindeligt fiskeri, fra en lettere udgave til begyndere til tungere professionelle agn. Til en bestemt fisk, som karpe, aborre, malle, stør, gedde, kingfisk, blåfisk, guldfisk, skorpionfisk, mahi-mahi eller stribet tun, findes der altid et par agn – et grundlæggende til ét stykke og et avanceret til at tiltrække flere fisk på én gang. Derudover kan jeg bruge madding kogt af en bestemt råvare, for eksempel rejer, østers, muslinger eller sild – sådan en madding tiltrækker ikke kun den pågældende fisk, men også andre arter højere oppe i fødekæden, madding af sild tiltrækker således også hummer, torsk, laks og sværdfisk.
Spanden bruges til midlertidig opbevaring af fangsten, indtil jeg kommer tilbage til bredden, og kufferten til selve fiskeudstyret – ved de større udgaver af begge regnes der også med en længere ekspedition, ved kufferten er der ligefrem plads til en madpakke.
